søndag den 27. november 2011

julen og nissen er kommet

så skriver vi første søndag i advent, det betyder for os at lejligheden oser af jul og hygge.

julemanden var forbi i nat for at pynte op og komme gaver i julesokkerne og sørme om ikke også der er flyttet en lille nisse ind



der er i dagens løb blevet trukket i døren og der er forsøgt at komme pyntenisser ind gennem den, jeg har fortalt at døren kun kan åbnes med en nissenøgle som det kun er nissen og julemanden der har :)
 
døren er blevet shinet lidt op med en krans og lidt farve så den ikke så helt ny ud, kransen er lavet af stilken fra en vejbred og farven på døren er the og madkulør.
 
nu er det officelt jul og jeg lover at jeg vil jule til den helt store guldmedalje, de næste weekender er sat af til julebag og konfektfremstilling, idag har vi trukket perler på piberensere til at hænge på træet når den tid kommer, og som en smuk finale på en god og juleagtig dag ringer min mor og fortæller at jeg må få noget julepynt hjemme fra min mormor, så nu glæder jeg mig til at se hvad hun får samlet til mig :)
 
 
 
 

lørdag den 26. november 2011

så er det imorgen.....

imorgen er det første søndag i advent, det betyder rigtig mange ting her hos os, julemanden dukker op i nat og pynter op til jul, han putter gaver i sokken og nissen rykker ind med sin lille dør julen starter for alvor fra imorgen tidlig :)

jeg er klar som i klar til at byde julen velkommen i vores lille hjem, igår fik jeg bikset 3 dekorationer sammen, en til advent, en til ren hygge og en til kalenderlyset.



jeg mangler stadig at lave en dekoration til nadjas bedste, men der skal jeg lige have lavet lysene færdige først.
 
1. søndag i advent betyder også at der skal trækkes en vinder i første omgang af min advents give away, det vil blive gjort til midnat hvor 2. omgang også vil blive sat igang, hvis du endnu ikke har fået meldt dig kan det nåes endnu ved at følge linket :)
 
 

fredag den 25. november 2011

julepakker og julepynt

jeg har modtaget den skønneste pude fra mia

den er lavet specielt til nadja, smølfine er hendes yndlingssmølf og hun elsker at kigge på detaljer.
puden vil være en af de gaver hun får af julemanden i løbet af julen.
 
jeg har også selv fået lavet en gave færdig
 
 
endnu et cirkel scarf

lidt julepynt til træet er det også blevet til, jeg har syet hjerter af retrostof



hvis jeg kunne nå det ville mit juletræ bestå af stof og glasting fra egen hånd, men jeg tvivler på at jeg når at producere så meget pynt selvom jeg arbejder ihærdigt på det.

i glas har jeg lavet engle som skal pryde hjemmet i december, men de skal først brændes.

pakke modtaget

jeg har modtaget en pakke fra pakkeleg nr. 1 fra camilla,

lidt forskelligt kreagrej, glasperlerne vil blive brugt til glaskunst, knappenålene til når jeg skal sy dukker fra tusindfryds bog, klistermærkerne får datteren lov til at få i en kreapakke på søndag og garnet finder jeg et godt formål til.
 
tusind tak fordi du ville lege med camilla.
 
jeg mangler at sende 2 pakker afsted i pakkeleg nr 2, dem regner jeg med at sende sammen med pakken fra min give away når jeg har fundet en vinder :)

tirsdag den 22. november 2011

5 dage til give away

så er der 5 dage til den første præmie i min advents give away, og jeg er allerede på nuværende tidspunkt begyndt at tænke på hvad præmie nr 2 skal være.

præmie nr. 1 er i denne pakke

hvis du ikke allerede er med så kan du tilmelde dig lige her vinderen trækkes d. 27 november til midnat hvor en ny give away skydes igang :)

mandag den 21. november 2011

pakker, pakker, pakker.

2 pakker har jeg været den lykkelige modtager af i min postkasse :)

jeg har modtaget min yderst fine gevinst fra lailas give away

det smukke fine dukkesengetøj blev modtaget med et kæmpe smil og blev straks taget i brug i dukkesengen.
 
en anden pakke der er landet her er tusindfryds dukkebog, jeg så den på hendes blog og skyndte mig at bestille den, nadja har allerede peget en dukke ud hun vil have, så jeg må snart igang med at bruge bogen :)
 
 


fredag den 18. november 2011

lidt færdige projekter

idag har jeg fået lavet brødkurven færdig, så nu kan den streges på listen over julegaver, dog mangler jeg at hækle 2-3 mere bare i andre farver.


jeg har også fået mere glas med hjem fra værkstedet da ovnen var igang i den her uge.



husene og skibet har fået en plade at stå på, man kan sætte et fyrfadslys bagved.



en julestjerne (lidt svær at se da den er i klar glas)



endnu en paddehat der med fordelkan hænges på træet.