fredag den 7. september 2012

messe 2013 # 1

jeg skal jo på made by me messe til marts 2013, og det kræver lidt forberedelse.

jeg er gået igang og har idag syet dette lilla tørklæde.








planen er at jeg skal sy 3 mere, det ene er klippet og klar til at blive kørt gennem symaskinen.

hvis du selv gerne vil sy dig et lækkert tørklæde er der en fantastisk diy lige her hos den retro husmoder

egentlig burde jeg sy tøj til nadja, men jeg trængte til lidt afveksling, så der det jo skønt at der er en messe der kræver at man har lidt forskelligt med sig som folk kan kigge på :)

tirsdag den 4. september 2012

efterårsgarderobe # 4

endnu et bidrag til efterårets og vinterens garderobe.

denne gang er det ballonbukser med foer.






det er et nyt mønster jeg har købt (stof 2000 homemade model lucca), så jeg fik sved på panden et par gange under forløbet og bukserne syner også lige rigelig store i det, men nu må jeg se om ikke nadja rammer en str 104 til vinter det er den størrelse jeg satser på (hun bruger 98 nu).

hvad det næste bliver jeg syr ved jeg ikke endnu, men jeg er ikke færdig med hendes garderobe endnu, satser på at jeg kun skal ud og købe strømpebukser og ensfarvede bluser resten vil jeg gerne lave selv.

mandag den 3. september 2012

efterårsgarderobe # 3

formiddagen er gået med at flikke et par bukser sammen til nadjas efterårs/ vintergarderobe







næste projekt tror jeg bliver et par ballonbukser, men skal lige have hentet et mønster først.

søndag den 2. september 2012

problem løst og en lille hængekurv

min kæreste fik igår løst mit problem med at komme ind på de forskellige blogs, så nu skal jeg ikke bruge oceaner af tid på at få læst blogs og skrevet kommentarer længere :)

aftenen igår og lidt af dagen idag har jeg hæklet på en hængekurv i zpagetti garn, den skal have sin plads i min kreakrog.






fredag den 31. august 2012

problem med indlæsning af side

aaaarrrgh jeg vil så gerne læse med hos alle de fine blogs rundt omkring, men det er som at vinde i lotteriet at komme ind på nogen af siderne, jeg skal kæmpe en lang og sej kamp for at komme ind, vil jeg så kommentere tager det den samme krig at komme igennem til kommentarfeltet og igen at poste kommentaren.

jeg er seriøst ved at gå op i limningen, har prøvet at skifte mellem internet explorer, firefox og google crome, problemet er det samme uanset hvilken jeg bruger.

jeg håber at der enten er en der ved hvad jeg skal gøre eller at det meget snart går over af sig selv da det er vildt belastende.

det var lige et ret så frustreret pip fra mig over noget der røver alt for meget af min tid 

torsdag den 30. august 2012

efterårets garderobe # 2

efter et par dages rengøringsflip har der atter været tid til fordybelse foran symaskinen, det betyder at jeg har endnu et bidrag til nadjas efterårs/vinter garderobe.

denne gang har jeg ændret lidt i vidden på ærmerne, syet en større kjole og i mangel af stof er der tilføjet rib i ærmerne hvilket jeg ikke synes skader kjolen.

kjolen er syet i gråt babyfløjl med pink retrolommer og neontråd ved oplæg.


det var svært at få et nogenlunde godt billede, dette blev det bedste af mange :) 

lørdag den 25. august 2012

starten på efterårets garderobe

jeg er begyndt at sy tøj til nadjas efterårs/vintergarderobe.

indtil nu er der blevet syet en kjole med lange ærmer og lommer (ved ikke om den skal have 2 gule knapper også ), kjolen er syet i brunt babyfløjl, lommerne er retrostof.

jeg kan se at jeg gerne vil have mere vidde i ærmerne, så det er en noteret ændring til næste gang.


der vil sikkert komme flere af modellen da den er en sikker vinder til nadja, den sidder godt og hun kan vokse i den uden problemer.