torsdag den 31. maj 2012

kommende projekter

inden alt for længe skal jeg igang med et for mig stort projekt, nemlig forhæng til nadjas seng.

idag har jeg brugt min tid på at tegne, regne og handle til projektet.





jeg har rodet gemmerne igennem for at finde stof til applikationer så planlægningen er på plads, nu mangler jeg bare at komme igang med selve processen.

jeg købte også lige lidt filt så den arme slange kan få nogle øjne.



jeg har også fået stof hjem til et par bukser jeg har fået en bestilling på, så der er da lidt at gå igang med lige pt. 

onsdag den 30. maj 2012

en sengeslange og lidt om at stoppe i tide.

jeg har idag syet denne slange


 det er ikke til at se, men den er 5 meter lang og når hele vejen rundt i nadjas seng.

planen var at den skulle være 2 meter, så jeg klippede strimler til den store guldmedalje 2 meter er jo meget.

da jeg så sad og syede kunne jeg godt se hvor det bar hen, jeg havde klippet alt for mange strimler.

jeg endte med en slangekrop på 15,5 meter så der er stadig til 2 store eller 5 på de oprindelige 2 meter, så kan jeg lære at begrænse mig kan jeg :) 

men nu kan jeg da strege sengeslangen på listen :) 

tirsdag den 29. maj 2012

t-shirts og strygestof

så kan jeg strege endnu et punkt på min to do liste, 2 stk t-shirts er færdige og bunken af klippet er pist væk.



 jeg har igen benyttet mig af det fine strygestof for at bryde det noget kedelige ensfarvede stof.


 

mandag den 28. maj 2012

streg på to do listen

nu kan jeg strege solhatte på min to do liste og bunken af klippet indeholder nu kun 2 stk t-shirts der mangler at blive syet :)

 der er 2 hatte, de kan begge vendes så på den måde er der 2 hatte i en, sådan gør jeg hver gang fordi jeg i mit smånaive sind tror på at dobbelt lag stof holder solens stråler ude, og så er det lidt smart at man kan vende og så har man en helt anden hat.

søndag den 27. maj 2012

jeg syr videre i varmen.


her til aften efter nadja var puttet satte jeg mig ved symaskinen et stykke tid, den skriger efter mig i disse dage :)

denne gang spyttede den shorts ud.




dejligt at kunne strege dem på listen sammen med dukketricot og garn til dukkehår.
jeg prøver ellers at komme udenom at skulle købe ind, men da vi skal have et dukkesyningstræf meget snart var jeg jo nød til at have det jeg skal bruge :)

nu er der 4 ting tilbage i den klippede bunke, så jeg skal vist snart have gang i saksen igen.

halv sol

jeg kan simpelthen ikke sidde stille her i varmen, derfor har jeg siden igår syet 3 nederdele af den model der hedder en halv sol.

jeg har brugt denne beregner som er nem at have med at gøre og til at forstå.


 så nu er nederdele streget på  min to do liste og der er kun 7 ting tilbage der er klippet :)

lørdag den 26. maj 2012

jeg sætter min hat som jeg vil

det var ikke planen at jeg skulle sy idag, men vi stod lige og manglede en solhat der passede i farven til nadjas tøj.

 nu vil vi ud og nyde det dejlige danske sommervejr :)

fredag den 25. maj 2012

store klippedag vol 2

så har jeg igen haft store klippedag (dog afbrudt af en omgang rengøring), jeg har fået klippet en god lille stak, men jeg mangler stadig lidt som jeg regner med at få klippet her i aften.

indtil videre har jeg klippet til :

2 t-shirts

3 hatte

3 par shorts

jeg mangler at klippe til et par nederdele før jeg igen er klar til at sy.

det hele er ting der er på min nye to do liste, den skal dog afbrydes af syning af et par bukser til en lille pige der overtager katteblusen og derfor gerne vil have bukser med katte på også.

weekenden er booket med alt muligt andet end lige syning og blogindlæg, så god weekend til jer alle. 

torsdag den 24. maj 2012

miaau

jeg har idag forsøgt at lave en erstatning for blusen, den er for lille til nadja, men hun er smask forelsket i den.

nu håber jeg at den her kjole kan fjerne fokus lidt.


jeg har syet den i velour og jeg var vældig spændt på om strygestoffet kunne harmonere med stoffet, det kunne det sagtens.

har jeg sagt at jeg er vild med det der strygestof :) 

min klippede bunke er væk nu, så nu skal jeg snart igang med en klippedag igen. 

opdateret to do liste

så er der opdatering på listen over ting jeg gerne vil lave.

den gamle liste er her

TO DO

sy....
 tøj til nadja:

hatte

t-shirts

shorts

nederdele

_____________________________________

ting:

sengeslange

dukke

dukketøj

forhæng til seng

_____________________________________

hækle :

puf i zpagettie

sengetæppe

_____________________________________

købe/ønskeliste

garn til sengetæppe

zpagettie garn til en puf

forskellige slags bånd

retro stof (den stopper vist aldrig)

babyfløjl

lækkert denim

filt til slangeøjne og tunge

dukketricot

garn til dukkehår


der er gengangere og ændringer, jeg elsker disse lister da de giver mig det der spark bagi der skal til for at holde mig igang :)


onsdag den 23. maj 2012

danefæ inspireret

jeg har syet en bluse og et par haremsbukser til nadja.

jeg synes blusen var lidt kedelig i sig selv

 så den fik en tur med mit strygestof, og vupti. den er lidt danefæ inspireret synes jeg

     

den er lige til den lille side, så der går ikke lang tid inden den går videre til en anden lille pige.

haremsbukserne derimod passer fint :)


jeg er ved at være nået igennem den klippede bunke af tøj og har derfor kunnet strege en del på min to do liste.


 

tirsdag den 22. maj 2012

varmesyning

på trods af varmen har jeg alligevel fået syet lidt i formiddag og her til aften.

 begge dele er testmodeller, hatten er prøvet på og skal helt sikkert ændres en del, buksedragten må prøves imorgen når frøkenen vågner.

jeg har haft lavet en model af buksedragten, den var for kort i livstykket, så jeg håber at denne passer.

der har også været tid til et enkelt genbrugsbesøg hvor der ikke rigtig var noget at komme efter og dog.

 noget så kedeligt som ensfarvede lagner, men det er perfekt til strygestof

så nu har jeg flere meter for den sølle sum af 35 kr til at eksperimentere på :) 

mandag den 21. maj 2012

spencerkjole.

jeg har syet endnu en spencerkjole idag, så nu kan jeg strege dem fra min to do liste.


i min klippede stak er der nu en bluse, et par haremsbukser, en buksedragt, en sommerhat og en kjole i velour så der er lidt at sy af endnu inden det bliver nødvendigt at klippe igen.

jeg arbejder lidt på at få brugt noget af det stof jeg har på lager og for så vidt muligt at undgå at skulle ud og købe nyt foreløbig.

i skal da også lige se den anden spencer og sommerhatten i fuld vigør.

 

søndag den 20. maj 2012

sytræf # 2

idag har jeg været til sytræf med 2 skønne damer  helle og carina, der blev syet, snakket og hygget hele dagen

resultatet blev 4 færdige produkter hvilket jeg slet ikke havde forventet da der jo også skal være tid til snak.





 det skal helt sikkert gentages igen en anden dag for det var hyggeligt som bare pokker.

lørdag den 19. maj 2012

en vinder og en ny give away

der var 47 lodder i spil, jeg har brugt random org

vinderen blev nummer 22 som er indehaveren af denne fine blog

stort tillykke med bøgerne, send mig en mail på lilleleth@gmail.com med en adresse, så sender jeg 2 bøger i din retning.

nu til en ny GIVE AWAY 

 reglerne er som altid.

kommentar = 1 lod ( kommentar er et must)

fast læser = 1 lod

link = 1 lod ( brug gerne billedet ovenover)

skulle du have lyst til at lave tørklædet selv er det syet efter denne DIY 

vinderen trækkes d. 14. juni da det er min fødselsdag :)

kl. 24

kl. 24 trækker jeg vinderen af min give away og skyder en ny igang.

har du endnu ikke fået meldt dig kan du altså stadig nå det :) 

fredag den 18. maj 2012

give away du kan stadig nå det.

i morgen trækker jeg vinderen af min give-away

så der er stadig lidt tid at løbe på for at få sig meldt til.


gevinsten er disse 2 skønne håndarbejdsbøger. 

torsdag den 17. maj 2012

strygestof et lille tip

jeg har jo fået prøvet strygestof og jeg kan varmt anbefale det, det er super nemt at arbejde med.










jeg har købt mit hos http://www.papirogtapet.dk/strygestof  

det kan købes enten i enkelte ark eller i en samlet pakke med rabat (den er på tilbud lige nu), så der er lidt at spare.


 

sytræf # 1

jeg skal jo til en lille sy-komsammen her på søndag, så i disse dage bruger jeg min tid på at forberede det jeg skal have med (glemmer sikkert et eller andet).

jeg har klippet til 9 syprojekter


 så nu bliver det spændende hvor meget af det jeg egentlig når at få syet på søndag.

de kommende dage kommer til at gå med at finde alt det frem jeg skal have med, bage en chokoladekage og lave en liste over sybøger så jeg ved hvilke jeg skal tage med.

uh jeg glæder mig som et lille barn. 

tirsdag den 15. maj 2012

to do eller ønskeliste.

jeg har i løbet af idag tænkt over hvad jeg kan sy/lave af ting og sager og er nået frem til nogle få ting.


sy.... 
tøj til nadja: (ikke at hun mangler)

haremsbukser.
hatte.
spencerkjoler.
bluse.
buksedragt. 

ting:

en sengeslange (mest fordi jeg så gerne vil sy den)
forhæng til halvhøj seng (når vi får købt sengen)
dukker (igen mest fordi jeg gerne vil lave dem) 

en ting til en ny give away.


_______________________________________


hækle......

et sengetæppe når jeg engang får købt garnet
en puf til stuen i zpagettie garn 

købe/ønskeliste

bomuldsgarn nok til et sengetæppe (sikkert en billiard nøgler)

zpagettiegarn 3 nøgler i samme farve.

ensfarvet stof til strygestofprojekter.

retrostof i større stykker.

babyfløjl i forskellige farver.

lækkert denim.





jeg mangler stadig at finde på ting at sy og hækle, så forslag og links til diy over sjove projekter modtages med kyshånd.
 

flere morgensysler

jeg går sygemeldt, derfor har jeg det meste af dagen for mig selv og dermed masser af tid til at fordybe mig.

min energi er bedst i morgentimerne så det benytter jeg mig af på bedst mulige måde, og lige for tiden er det symaskinen der tiltrækker mig.

 jeg syr tøj til nadja, men nu har hun altså snart rigeligt med tøj, så hvad skal jeg sy når garderoben er fyldt op ?

mandag den 14. maj 2012

aftenro

jeg nyder roen når det er aften og nadja er puttet, jeg nyder at sidde ved symaskinen mens jeg hører fjernsyn, det er sikkert et syn for guderne når jeg feks sidder og syr og pludselig bryder ud i latter over et eller andet de siger i fjernsynet.

her er hvad jeg har syet i aften mens jeg har hørt fjernsyn.



jeg beklager de lidt slørede billeder men det er ikke til at få dem gode uden dagslys 

weekends syning

jeg syr normalt ikke i weekenderne da jeg er sammen med familien, vi tager gerne hjem til nadjas bedste og spiser morgenmad og bruger dagen på hygge.

men igår havde jeg ekstra energi efter nadja var puttet, jeg havde den bunke af ting der var klippet så det var bare at plante sig bag symaskinen.




 det er bestemt ikke sidste gang jeg klipper en stak til at have klar til at sy, jeg havde fået klippet en hel del sidst.

jeg har stadig 4 par leggins og 3 kjoler der mangler at blive syet, og jeg satser på at jeg får klippet en god stak igen inden søndag hvor der er dømt sytræf :) 

fredag den 11. maj 2012

en smuk pakke

jeg modtog den smukkeste pakke fra line.

da posten kom med den flåede jeg den op, jeg var simpelthen så spændt på hvad hun havde blandet til mig da jeg havde bestilt en overraskelsespakke.

 hun har ramt hovedet på sømmet med hele stakken, så jeg blev rigtig glad, nu er der bare tilbage at finde på noget at sy af det og så nænne at sætte saksen i det.

store klippedag

jeg er i det lune hvor jeg ikke gider at sidde og sy, men alligevel vil jeg gerne sysle med det.
 jeg er løbet tør for bukseelastik så skal en tur i stof 2000 før jeg kan komme videre, derfor har jeg brugt morgenen på at klippe, klippe og atter klippe.



 jeg har klippet til 4 par leggins, 1 par shorts og en kjole, måske får jeg syet noget af det i dag eller måske klipper jeg bare videre.


det gør ikke så meget hvis jeg får klippet for meget, da jeg snart skal til sytræf, så kan jeg jo sy det der.


jeg prøver at få ryddet lidt ud i bunkerne af stof, jeg har voldsomt meget både velour, rib, bomuld og jersey så det er med at finde på noget det kan bruges til.