søndag den 27. maj 2012

jeg syr videre i varmen.


her til aften efter nadja var puttet satte jeg mig ved symaskinen et stykke tid, den skriger efter mig i disse dage :)

denne gang spyttede den shorts ud.




dejligt at kunne strege dem på listen sammen med dukketricot og garn til dukkehår.
jeg prøver ellers at komme udenom at skulle købe ind, men da vi skal have et dukkesyningstræf meget snart var jeg jo nød til at have det jeg skal bruge :)

nu er der 4 ting tilbage i den klippede bunke, så jeg skal vist snart have gang i saksen igen.

halv sol

jeg kan simpelthen ikke sidde stille her i varmen, derfor har jeg siden igår syet 3 nederdele af den model der hedder en halv sol.

jeg har brugt denne beregner som er nem at have med at gøre og til at forstå.


 så nu er nederdele streget på  min to do liste og der er kun 7 ting tilbage der er klippet :)

lørdag den 26. maj 2012

jeg sætter min hat som jeg vil

det var ikke planen at jeg skulle sy idag, men vi stod lige og manglede en solhat der passede i farven til nadjas tøj.

 nu vil vi ud og nyde det dejlige danske sommervejr :)

fredag den 25. maj 2012

store klippedag vol 2

så har jeg igen haft store klippedag (dog afbrudt af en omgang rengøring), jeg har fået klippet en god lille stak, men jeg mangler stadig lidt som jeg regner med at få klippet her i aften.

indtil videre har jeg klippet til :

2 t-shirts

3 hatte

3 par shorts

jeg mangler at klippe til et par nederdele før jeg igen er klar til at sy.

det hele er ting der er på min nye to do liste, den skal dog afbrydes af syning af et par bukser til en lille pige der overtager katteblusen og derfor gerne vil have bukser med katte på også.

weekenden er booket med alt muligt andet end lige syning og blogindlæg, så god weekend til jer alle. 

torsdag den 24. maj 2012

miaau

jeg har idag forsøgt at lave en erstatning for blusen, den er for lille til nadja, men hun er smask forelsket i den.

nu håber jeg at den her kjole kan fjerne fokus lidt.


jeg har syet den i velour og jeg var vældig spændt på om strygestoffet kunne harmonere med stoffet, det kunne det sagtens.

har jeg sagt at jeg er vild med det der strygestof :) 

min klippede bunke er væk nu, så nu skal jeg snart igang med en klippedag igen. 

opdateret to do liste

så er der opdatering på listen over ting jeg gerne vil lave.

den gamle liste er her

TO DO

sy....
 tøj til nadja:

hatte

t-shirts

shorts

nederdele

_____________________________________

ting:

sengeslange

dukke

dukketøj

forhæng til seng

_____________________________________

hækle :

puf i zpagettie

sengetæppe

_____________________________________

købe/ønskeliste

garn til sengetæppe

zpagettie garn til en puf

forskellige slags bånd

retro stof (den stopper vist aldrig)

babyfløjl

lækkert denim

filt til slangeøjne og tunge

dukketricot

garn til dukkehår


der er gengangere og ændringer, jeg elsker disse lister da de giver mig det der spark bagi der skal til for at holde mig igang :)


onsdag den 23. maj 2012

danefæ inspireret

jeg har syet en bluse og et par haremsbukser til nadja.

jeg synes blusen var lidt kedelig i sig selv

 så den fik en tur med mit strygestof, og vupti. den er lidt danefæ inspireret synes jeg

     

den er lige til den lille side, så der går ikke lang tid inden den går videre til en anden lille pige.

haremsbukserne derimod passer fint :)


jeg er ved at være nået igennem den klippede bunke af tøj og har derfor kunnet strege en del på min to do liste.