lørdag den 29. maj 2010

kontaktinfo

nu har jeg forgæves forsøgt at få lagt et kontaktlink ind på bloggen, men det kræver vist hjælp udefra.

indtil da så må jeg gøre det via et indlæg.

hvis der er interesse for at bytte stof mm, spørgsmål og eventuelle bestillinger på noget af det jeg laver, så kan jeg fanges på denne mail.

lillelethdesign@gmail.com

fredag den 28. maj 2010

flere genbrugsfund



så blev den lokale genbrug inspiceret og der var da en smule at komme efter.

jeg fik købt lidt sengetøj der sikkert kan blive til nogle kjoler og bløde buksedragter.







et sæt køkkengardiner i bomuld der også er nogle muligheder i


nogle hæklede borddimser/grydelapper eller hvad det nu end er, de kan nok bruges til lommer eller noget andet sjovt, der er 5 stk.



det hele er der igen nok af, så jeg er med på en bytter hvis der skulle være interesse, får lige lavet mig en særskilt mailadresse til bloggen så det er muligt at finde den herinde.

det får jeg lige ordnet imorgen.

torsdag den 20. maj 2010

lidt stofmisbruger er man vel altid.




ja jeg må jo nok erkende at jeg har et stofmisbrug, jeg elsker at købe stof, jeg elsker at have bunker af forskelligt stof at vælge mellem, jeg elsker stof.

den sidste uge har jeg så plejet mit misbrug i stor stil, først ved et besøg i en genbrug (dem kommer der flere af), der fik jeg så hamstret en god bunke som jeg kunne bruge, jeg ved så ikke lige præcis til hvad, men det kommer til mig en dag, det ved jeg.




mine genbrugsfund.

så var der lige en mulighed for at købe stoffer i kilovis, den kunne jeg jo ikke lade passere uden at høste lidt.








jeg fik købt mig omkring 10 kg, så der er en del at tage af, hvor mange meter der er af hver slags aner jeg ikke, men der er meget.

mit hamstringsgen har også skylden for andre fine store stofstykker jeg har fået samlet mig, de er dog ikke lige blevet købt nu her.

















det meste af det har jeg mere end rigeligt af, jeg bytter eller sælger gerne hvis der skulle være nogen interesse, kan jeg kontaktes her eller på mail.

onsdag den 19. maj 2010

lidt mere fra symaskinen og hæklenålen.


så fik jeg langt om længe lavet barselsgaven til min søster færdig, det er ret pinligt at det har taget mig så lang tid, hun fødte i marts, så det er efterhånden nogle dage siden.


det er en buksedragt og en lille bitte vest i str 62.





gaven blev modtaget med glæde, så måske gjorde det alligevel ikke så meget at den var lidt længe om at nå frem.


jeg har også fået syet lidt til datteren.



en heldragt i orange og lilla striber, den sidder lidt sjovt ved benene, men det er fordi ribben er trukket godt op, der er masser af vokseplads i dragten, den er så blød og dejlig at jeg gerne ville have en selv, men jeg tror der vil blive kigget en ekstra gang hvis jeg kommer valsende i en heldragt i voksenstørrelse.


det er også blevet til et par røde fløjlsbukser med snydelommer, lommerne fik jeg i en sæk med duge fra et plejehjem, det er hæklede flaconer (tror jeg de hedder), jeg har så bøjet det ene "hjørne" ned og sat en blomsterknap i.




jeg får syet en smule, men ville gerne at jeg fik mere fra hånden, meget mere.



mandag den 10. maj 2010

sidste skud på farven lilla (for nu)

så fik jeg syet det sidste færdigt med lilla tråd, det tog sin tid da jeg ikke har gidet symaskinen i nogle dage.

men det blev til et par lilla bukser med en rød hæklet blomst på siden af begge ben.



nu har symaskinen fået lidt olie og et par fridage, næste trådfarve bliver rød og orange da jeg har lidt der ligger og venter på at blive syet i de farver og så må vi se om jeg fortsætter med farvesystemet eller om jeg ændrer taktik igen.

jeg ville ønske at jeg var mere produktiv, men den der ting der kaldes tid er absolut ikke enig med mig.

tirsdag den 4. maj 2010

undskyld drappadot.

min datter havde den skønneste kjole fra drappadot, men desværre vokser sådan en lille størrelse ret hurtigt, hun nåede at have den på ca 3 gange så var det desværre slut, den var blevet for lille.

jeg elsker virkelig det print der er på kjolen, og så var gode råd jo dyre, jeg nænnede simpelthen ikke at pakke den væk allerede.

kjolen måtte ofres.


det var ikke nemt at tage beslutningen, så jeg skyndte mig at klippe mens jeg havde en god følelse af det.


her er den så drappadot født påny så min pige kan bære det vidunderlige print lidt længere.

det må i meget undskylde drappadot, men det er kun for at forlænge nydelsen af jeres smukke design.

mandag den 3. maj 2010

farven lilla.

jeg har indført et system, om det virker bedre end det tidligere med en liste hvor jeg hakkede af ved jeg ikke, men nu bliver det prøvet af.

systemet går ud på at jeg gør en farve færdig af gangen i håb om at komme i bund i mine projekter (ønsketænkning, jeg ved det)

nå men lige nu er det så lilla maskinen er trådet med og derfor er min produktion lilla eller matcher farven, sjovt nok er det jeg har hæklet så også lilla, eller det passer ikke helt, jeg har også hæklet nogle røde blomster, men de er til et par lilla bukser der stadig er ved skabelsesprocessen, så de må vente til senere med at komme på.


en buksedragt med smock og en hæklet vest der passer til





et nærbillede for at vise den søde knap som jeg er helt vild med, jeg ville ønske at den kunne fåes i et utal af farver.

en kjole til en sød lille pige
et nærbillede af den hæklede blomst som blev lavet for at give ribben i hætten noget at spille sammen med farvemæssigt.

der er stadig nogle ting i lilla der er halvfærdige og endnu mere lilla stof er lagt frem, det må komme på senere når jeg har snøvlet mig færdig med det.


det er hvad jeg har fået lavet fornylig, men planer og ideer har jeg nok af så der vil komme mere til.



nu til noget helt andet.
jeg var et smut inde i byen idag, noget af det jeg godt kan lide når jeg er derinde er at stikke hovedet ind i boghandlen for at se om de har fået nye bøger om syning eller hækling, det havde de og jeg blev 200kr lettere, nu glæder jeg mig bare til at få den prøvet af.

garnbutikken skulle også beæres med mit visit, så jeg fik shoppet lidt garn i forskellige farver.
jeg er ikke særlig målrettet når jeg køber stof og garn, jeg aner ærlig talt sjældent hvad jeg skal bruge det til før efter det er købt og har været i min besiddelse et stykke tid.



så her er et glimt af det nyindkøbte.
indtil videre ved jeg kun hvad den ene nøgle garn skal bruges til, det er uldgarn til endnu et forsøg på at få fremstillet et par filtede futter der passer bettefisens fødder.