tirsdag den 31. maj 2011

flere kjoler

2 kjoler er det blevet til siden sidst, de er lavet på bestilling så de er ikke til nadja, det havde hun lidt svært ved at forstå da jeg skulle fotografere dem, hun fulgte efter mig og sagde " nadja på, nadja på"


jeg får desværre ikke lavet nær så meget som jeg kunne ønske, trætheden fylder meget og jeg må hvile mere i denne tid.

jeg håber energien snart vender tilbage så jeg kan få lavet en masse jeg kan vise frem her på bloggen.

onsdag den 25. maj 2011

endnu en udfordring

så har jeg igen fået meldt mig til en udfordring, jeg må indrømme at jeg er ret vild med at deltage i de forskellige prøvelser.

denne gang er det hos mia og hun er rigtig god til at stille en spændende og sjov udfordring op, så jeg glæder mig til at komme igang med dette nye projekt.

skulle du have lyst til at deltage kan du jo kigge ind forbi mia´s blog og tilmelde dig, det kan kun blive en god og sjov oplevelse.

tirsdag den 24. maj 2011

en lille yndig sag

så fik jeg langt om længe sneget mig hen til symaskinen igen, jeg synes der går lidt for langt imellem, men jeg må lære at acceptere at jeg ikke behøver at lave noget nyt hver dag selvom jeg helst ville have det sådan.

men her er sidste skud på stammen, en yndig sag i det smukkeste retrostof, men øv det var noget møg at sy i, det glemmer jeg så når jeg ser på den.

nu glæder jeg mig til at se hvad tøsebarnet siger til den.

søndag den 22. maj 2011

stof på hjernen

jeg er lidt af en samler og jeg elsker at købe stof, men jeg elsker også at bytte mig til nyt.

jeg nyder at rydde op i mit stof og beundre hvert et stykke samme tid med at jeg bliver inspireret til hvad jeg skal bruge det til.

jeg har taget billeder af det jeg gerne bytter med lige pt (undskylder kvaliteten der skyldes at billederne er taget i de sene aftentimer)

jersey

fløjl


velour


blå


brun


grøn


gul orange



hvid


lilla


rosa


lidt af hvert

jeg bytter som sagt gerne så tag kontakt hvis der er interesse :)

lørdag den 21. maj 2011

endnu en bolero/vest

så fik jeg hæklet boleroen færdig.


knapperne har jeg selv betrukket med stof som jeg lige modtog med posten idag :)

nu overvejer jeg at sortere i alt mit stof og få opdateret i kategorien stof, stof og atter stof, men indtil videre er jeg kun nået til at overveje det, så må jeg se om det bliver til mere foreløbigt.

fredag den 20. maj 2011

de 3 vindere er fundet.

jeg var i mit dovne hjørne idag, så jeg talte lodderne og bad kæresten slynge 3 tal mellem 1 og 38 ud.

hans tal var 29, 13 og 18

når jeg tæller mig frem bliver det

en førstepræmie til micha

en andenpræmie til skrædder og

en tredjepræmie til sus kahl

tillykke til jer alle 3, hvis i mailer mig på lillelethdesign @ gmail med en adresse sender jeg jeres præmier afsted.

til barbera, kan du ikke maile mig din adresse så jeg kan sende elefanten fra sidste give away afsted til dig :)

torsdag den 19. maj 2011

du kan stadig nå det

min give away slutter her d. 20 maj til midnat, så det er ved at være sidste udkald, men du kan nå det endnu.

her kan du tilmelde dig.

gul som solen

jeg har en rygrad som en regnorm.
jeg har købt yderligere 3 pakker stofprøver fra rikki tikki og jeg var så heldig at modtage 3 pakker gult ferm.

jeg har taget 2 i brug til at sy dette sæt.



jeg er også igang med at hækle endnu en bolero, så håber jeg at jeg har ramt størrelsen denne gang.

lørdag den 14. maj 2011

flagranke

tja det er efterhånden ved at være et par måneder siden den blev syet, men jeg havde en ide om at den skulle op at hænge inden den blev vist frem.

nu er jeg så kommet på andre tanker, den er jo nok nemmere at fotografere på gulvet end på en hel væg.

hvordan jeg syr en skjult lynlås i punkt for punkt

jeg har bemærket at jeg syr en skjult lynlås i på en lidt anderledes måde end feks den vejledning der ligger på stof 2000s hjemmeside her det er den der hedder isyning af skjult lynlås.

her er min måde.

jeg starter med 2 rygstykker


jeg ligger dem ret mod ret og måler ca 20 cm ned fra halsen og markerer med en nål.

resten syr jeg sammen med 2 cm sømrum

så presser jeg sømrummet helt op til halsen

jeg ligger igen stykkerne sammen ret mod ret og hæfter lynlåsen på den ene side så den flugter med kanten

så lyner jeg lynlåsen op og syr den ene side fast.

jeg gentager i den anden side.

nu syr jeg på tværs af lynlåsen et lille stykke under slidsen.

så fjerner jeg klipsen, jeg klipper ikke resten af da lynlåsen så kan kradse.

så klipper jeg snipperne af så de flugter med halskanten og så syr jeg ellers videre som det pågældende mønster beskriver.


her er så den færdige kjole.

onsdag den 11. maj 2011

efter et par dages stilhed.

jeg har skam syet selv om bloggen ikke har vist tegn på det.

først syede jeg et par bukser efter et onion mønster (første gang med deres mønstre), jeg synes desværre at de er lidt "drengede" og at de er lidt for brede i benene.
næste gang bliver det med tøselir og almindelig elastikafslutning istedet for kant og rynk som her


de andre ting er en bestilling jeg har fået, tørklæderne er lavet i fri hånd så jeg håber at en af dem passer den lille prinsesse der skal have det.

næste plan er at lave en how to med at sy skjult lynlås i.

lørdag den 7. maj 2011

back to the 60´s

ja så fik jeg syet den "rigtige" 60ér kjole, denne gang uden bøvl og opsprætter.
modellen er ikke så dum når først man har fundet en måde at kringle ærmerne på, den er børnevenlig da det er muligt at røre sig og tumle i den.


stoffet er fra stof 2000 og det er super blødt og lækkert.

torsdag den 5. maj 2011

prinsesse morgenhår

så fik jeg prøvet kjolen på nadja, og den passer så nu skal jeg bare igang med den "rigtige" kjole.

onsdag den 4. maj 2011

så lykkedes det endelig.

jeg siger altid at man skal følge sin første indskydelse, det skulle jeg have gjort med kjolen her, det er komplet umuligt at sy ærmerne på efter sidesømmen er syet, men den metode jeg plejer at sy efter virkede med det samme, så ka´jeg lære det.

der er lidt succes i kjolen selvom den kun er en testpilot, det er min ilddåb med at sy lynlås i og det lykkedes ved første forsøg (jeg klapper lige mig selv på skulderen)

kjolen er en model fra en bog der hedder sy børnetøj fra 1972, udgivet i dk 1973.

modellen er en lårkort med lange ærmer, og den kjole jeg har i tankerne bliver meget mere 60ér agtig i stoffet, men nu skal jeg først sikre mig at den passer prinsessen.

Aaaaaarrrrrrgh

ja jeg er frustreret lige nu, så skal lige have afløb så jeg ikke kommer med høje udbrud og vækker ungerne.

er igang med at prøve et mønster af fra en gammel bog og jeg kan roligt sige at jeg bliver fortrolig med min opsprætter i skrivende stund (bande, svovle og mere bande)

jeg har fået syet lynlåsen i uden problemer, men ærmerne grrrrrr.

mønstret vil have at jeg skal sy kjolen sammen først og så sy ærmerne på, dette er prøvet uden succes, så nu tager jeg den kendte metode i brug og syr dem på inden jeg syr sidesømmen, men jeg skal lige have hele molevitten sprættet op først aaaaarrgh

tirsdag den 3. maj 2011

afløb for abstinenser

så gik turen til stof 2000 for at fylde lidt op i sykassen.

jeg fik købt stof, mønstre, pipingbånd, bukseelastik og tråd både til symaskinen og overlockeren og sidst men ikke mindst fik jeg købt en lynlås.

nu må det så gerne blive aften så jeg kan give mig i kast med nye syprojekter.

mandag den 2. maj 2011

nyt stof til gemmerne.

efter en weekend i sommerhus har jeg ikke lige fået syet eller hæklet noget, men der har da været overskud til at slå et smut forbi genbrug for at shoppe stof.

det var stadig i indpakningen og var aldrig brugt, der er et helt sæt sengetøj, så der er nok til en bytter.

imorgen skal jeg så meget en tur i stof 2000 for at få fyldt op i tråd, bånd mm.

jeg tror jeg vil købe et par mønstre og en lynlås for at lære at sy lynlås i.