mandag den 28. juni 2010

jeg er nød til at prale





min kæreste har vist sig at være ret så ferm en handyman, jeg var meget imponeret over at han var så dygtig.

han har fremtryllet det mest vidunderlige legekøkken til vores datter, hun elsker det og jeg er mindst lige så vild med det som hun er.



det er så fint at vi sagtens kan have det stående i stuen uden at få strithår af at kigge på det, i mål passer det lige præcis ind i hullet mellem reolen og vinduet, forhænget er bedstes gamle campinggardiner som jo passer perfekt til de røde knapper på komfuret.

jeg ved godt at det ikke er noget jeg selv har lavet, men det har min datters far og jeg er stolt af ham.

for at holde bloggen ved det den ellers handler om vil jeg også vise hvad min weekend blev brugt på.

vi skulle have været til barnedåb i søndags, men datteren blev desværre syg om natten så vi måtte melde afbud.

jeg havde syet en sommerkjole med hat som hun skulle have på til dåben


kjolen er lidt yvonneagtig synes jeg, modellen er løs og lækker her til sommervarmen, så den vil jeg sy flere af med tiden.

jeg prøver at få mig taget sammen til at få skrevet de forskellige hækleopskrifter ind på bloggen, jeg har givet mig selv en deadline der hedder at det skal være inden udgangen af denne uge.