lørdag den 23. juni 2012

nadja bliver 3 idag

3 år er det siden at vi kørte forsigtigt hjem fra sygehuset med et lille bitte myr i autostolen, det er 3 år siden vi skulle lære et nyt familiemedlem at kende.



 nu har hun været her i 3 år,og det føles som om hun har været en del af vores liv altid.

det har været en god dag, vi startede med at gå hele familien ind til hende da hun vågnede for at synge for hende, det var dog alt for overvældende for hende så hunbegyndte at græde.

derefter fik hun gaver og vi spiste boller og drak varm kakao, senere spiste vi så kage og lagkage.

da vi var færdige med at holde fødselsdagsfest gik vi en tur med dukkevognen ned til ænderne.

her til aften har vi været til skt hans fest hvor der blev hoppet på hoppepude, kørt med tog og spist candyfloss.

alt i alt har det været en god dag for nadja, hun har været glad og hun har fået hvad hun ønskede sig både af gaver og oplevelser :)