fredag den 31. august 2012

problem med indlæsning af side

aaaarrrgh jeg vil så gerne læse med hos alle de fine blogs rundt omkring, men det er som at vinde i lotteriet at komme ind på nogen af siderne, jeg skal kæmpe en lang og sej kamp for at komme ind, vil jeg så kommentere tager det den samme krig at komme igennem til kommentarfeltet og igen at poste kommentaren.

jeg er seriøst ved at gå op i limningen, har prøvet at skifte mellem internet explorer, firefox og google crome, problemet er det samme uanset hvilken jeg bruger.

jeg håber at der enten er en der ved hvad jeg skal gøre eller at det meget snart går over af sig selv da det er vildt belastende.

det var lige et ret så frustreret pip fra mig over noget der røver alt for meget af min tid 

torsdag den 30. august 2012

efterårets garderobe # 2

efter et par dages rengøringsflip har der atter været tid til fordybelse foran symaskinen, det betyder at jeg har endnu et bidrag til nadjas efterårs/vinter garderobe.

denne gang har jeg ændret lidt i vidden på ærmerne, syet en større kjole og i mangel af stof er der tilføjet rib i ærmerne hvilket jeg ikke synes skader kjolen.

kjolen er syet i gråt babyfløjl med pink retrolommer og neontråd ved oplæg.


det var svært at få et nogenlunde godt billede, dette blev det bedste af mange :) 

lørdag den 25. august 2012

starten på efterårets garderobe

jeg er begyndt at sy tøj til nadjas efterårs/vintergarderobe.

indtil nu er der blevet syet en kjole med lange ærmer og lommer (ved ikke om den skal have 2 gule knapper også ), kjolen er syet i brunt babyfløjl, lommerne er retrostof.

jeg kan se at jeg gerne vil have mere vidde i ærmerne, så det er en noteret ændring til næste gang.


der vil sikkert komme flere af modellen da den er en sikker vinder til nadja, den sidder godt og hun kan vokse i den uden problemer. 

fredag den 24. august 2012

kreakrogen efter

så er der foretaget en lille oprydning, så nu kan jeg igen finde mine symaskiner og overskue stoffet.




jeg mangler stadig min opslagstavle og lidt pynt og lamper, der mangler at komme bedre styr på ledningerne der lige pt flyder på bordet, jeg kunne også godt bruge noget skuffehalløj under bordet og en hylde over bordet, men alt det kræver en handymand og han skal jo også være klar på at lave det :)
 

kreakrogen før

jeg er nået til det punkt hvor der skal ryddes grundigt op i kreakrogen hvilket billederne giver tydeligt udtryk for










det er mit næste projekt så jeg igen kan overskue hvad jeg har af stof mm, tænker på at gå igang her i aften når skrubben er faldet til ro, så skal der dælme ryddes op :)

efterbilleder kommer når der er ryddet helt og aldeles op. 

onsdag den 22. august 2012

ny to do liste

selvom sommeren er på sit højeste er det vist på tide at få forberedt efterårs og vinter garderoben til nadja, derfor kommer der her en to do over det der skal syes til hende.

bukser

kjoler

veste

der venter også et marked i marts, der er et stykke tid endnu, men skal jeg kunne sy i ro og mag skal jeg meget snart igang, til det formål tænker jeg på at sy.

bukser

kjoler

flagranker

elefanter

jeg kommer forhåbenlig på mere inden tiden nærmer sig, men det var hvad jeg lige kunne tænke mig til nu her.



 

mandag den 20. august 2012

søsterkjoler

jeg syr selvom der ikke bliver vist det vilde frem, humlen er bare at det er mange ens kjoler der kører gennem maskinen og dem er der ikke meget hejs ved at vise frem igen og igen.

jeg har lige syet kjoler til 2 søstre hvor de er ens og alligevel meget forskellige



nu varer det ikke længe inden jeg skal igang med efterårs/vintertøj til nadja, så skulle der gerne ske lidt mere på den front :) 

søndag den 19. august 2012

blogtræf

lørdag var jeg til et blogtræf arrangeret af tine og malene 

jeg havde ikke medbragt kamera og fik derfor heller ikke taget billeder, jeg havde også alt for travlt med at hygge mig :)

dagen var fyldt med masser af hygge, god mad og fine gaver til alle deltagerne (mere om det senere)

tine og malene havde lavet et kæmpe arbejde med at arrangere at vi kunne hygge os, hatten af for de to.

det var mit første,men absolut ikke sidste blogtræf, det var en fantastisk mulighed for at møde en masse søde blogdamer som alle er blevet en del af min liste over blogs jeg følger :)

tine og malene har haft travlt med at finde sponsorere til træffet og de har gjort det godt, vi fik hver og en en goodybag og der var lodtrækning om de fineste præmier også.

her er der en samling billeder af den fine pakke








 

de forskellige sponsorer er:

derma , rice , by og my , boligmagasinet , boligliv , vores børn , bolig plus , scandchoko ,kähler , box de lux , A.C Perchs thehandel , kaffeagenterne , bettyp.


tusind tak til sponsorerne for de fine gaver der alle er taget i brug.

tak til alle de søde blogdamer for dejligt selskab og tak til tine og malene fordi de gjorde det muligt at vi kunne mødes til denne dejlige dag :)
 

give away august 2012

så er det tid til en ny give away :)

det er igen en af mine genbrugsskatte der er på højkant, denne gang er det 9 gamle snitmønstre.


reglerne:

1 lod for fast læser og kommentar

5 lodder for fast læser, kommentar og link på egen blog.

vinderen trækkes d. 19. september omkring midnat eller dagen efter hvis jeg er træt

 

fredag den 17. august 2012

den heldige vinder :)

så kunne jeg få mig snøvlet færdig til at finde en vinder af min give away.

der var 60 lodder i spil.

jeg har som altid brugt random org 


vinderen blev indehaveren af denne skønne blog 

stort tillykke, send mig en mail på lilleleth@gmail.com med din adresse så sender jeg bog og dukkesæt afsted til dig :) 

onsdag den 15. august 2012

manglende net betyder syning

jeg har været uden net siden fredag, det har betydet at symaskinen har måttet arbejde lidt ekstra.



til en lille dreng.



til en lille pige.


til en anden lille pige.

imorgen er sidste dag inden jeg trækker en vinder i min give away, jeg trækker vinderen omkring midnat, du kan stadig nå at melde dig til lige her 

lørdag den 11. august 2012

styr på pladsen og et par stjerneharems

forleden havde jeg besøg af sus der var så flink at bruge tid på at hjælpe mig med at få plads til flere billeder på min blog.

sus har lavet en diy over hvordan man skal bære sig ad, så kig forbi hendes blog og få bugt med pladsen før det er frem med kortet :)diy her 


og så har jeg igen fået syet lidt, denne gang et par haremsbukser med en applikeret stjerne på nummeren :)


 

fredag den 10. august 2012

husflid

så fik jeg endelig besøgt husflid i kbh, det var noget af en oplevelse de havde de flotteste ting og sager.

jeg fik også købt lidt da jeg var der.

det var lidt en kunst at begrænse sig, men det var ikke helt billigt så det var nødvendigt at holde sig på måtten :) 

onsdag den 8. august 2012

8 dage tilbage

så er der kun 8 dage til der skal trækkes en vinder i min give away.

dem der ikke har meldt sig kan nå det endnu lige her 

imorgen drager jeg til københavn på en endagstur, så skal jeg et smut forbi husflid. det glæder jeg mig til.
jeg håber at de har en masse fint så jeg har lidt at vise frem her på bloggen :) 

torsdag den 2. august 2012

pladsmangel på bloggen ???

den besked mødte mig da jeg skulle uploade et billede i sidebaren, det betød at jeg måtte købe mig til mere plads til mine billeder.

er jeg den eneste der har mødt den besked?

hvad har i andre gjort i samme situation, jeg lod kortet svede, men er der andre løsninger? 

onsdag den 1. august 2012

blid start efter ferien

efter 3 ugers ferie fra symaskinen er jeg endelig kommet igang igen, jeg har helt bevidst ikke syet mens nadja har haft ferie fra børnehaven, der skulle energien bruges på hende.

nu er jeg så tilbage bag symaskinen og er startet blødt op igen med en lille solhat.


 som altid er den syet så den kan vendes, nu håber jeg bare solen vil komme så meget frem at hatten kan gøre gavn :)