onsdag den 30. november 2011

sidste pakke fra pakkeleg nr 1

jeg fandt idag en pakke fra sus i min postkasse :)

i pakken fandt jeg de smukkeste ornamenter som helt sikkert vil pynte rigtig fint på vores juletræ som jeg glæder mig helt ubeskriveligt til vi skal have stående i stuen, det bliver dog først natten til d. 24 december det kommer op, for der kommer julemanden og pynter det så det står klar når ungerne vågner med spændingen boblende i maven.

tusind tak sus for dit smukke bidrag til vores juletræ :)

mandag den 28. november 2011

advents give away 2

så er det vist på tide at jeg får skudt gang i 2. omgang af den her advents give away.

det er stadig ikke dekorationen der kan vindes, den bruger vi selv :)
 
reglerne er som altid...
 
1 kommentar = 1 lod
 
fast læser = 1 lod
 
link = 1 lod
 
der kan samles 3 lodder og der vil blive trukket en vinder søndag d. 4 december.
 
præmien er en overraskelse da det er en af de gode ting ved julen.
 
 

en lidt forsinket vinder.

så kunne jeg få fundet en vinder af den første advents give away :)




der var 84 lodder i spil og jeg har brugt random org.



vinderen blev nr. 52 som er indehaver af denne blog hvis du mailer mig en adresse på lilleleth@gmail.com kommer der en pakke til dig, stort tillykke herfra.

næste omgang af advents give awayen bliver skudt igang i aften :)

søndag den 27. november 2011

julen og nissen er kommet

så skriver vi første søndag i advent, det betyder for os at lejligheden oser af jul og hygge.

julemanden var forbi i nat for at pynte op og komme gaver i julesokkerne og sørme om ikke også der er flyttet en lille nisse ind



der er i dagens løb blevet trukket i døren og der er forsøgt at komme pyntenisser ind gennem den, jeg har fortalt at døren kun kan åbnes med en nissenøgle som det kun er nissen og julemanden der har :)
 
døren er blevet shinet lidt op med en krans og lidt farve så den ikke så helt ny ud, kransen er lavet af stilken fra en vejbred og farven på døren er the og madkulør.
 
nu er det officelt jul og jeg lover at jeg vil jule til den helt store guldmedalje, de næste weekender er sat af til julebag og konfektfremstilling, idag har vi trukket perler på piberensere til at hænge på træet når den tid kommer, og som en smuk finale på en god og juleagtig dag ringer min mor og fortæller at jeg må få noget julepynt hjemme fra min mormor, så nu glæder jeg mig til at se hvad hun får samlet til mig :)
 
 
 
 

lørdag den 26. november 2011

så er det imorgen.....

imorgen er det første søndag i advent, det betyder rigtig mange ting her hos os, julemanden dukker op i nat og pynter op til jul, han putter gaver i sokken og nissen rykker ind med sin lille dør julen starter for alvor fra imorgen tidlig :)

jeg er klar som i klar til at byde julen velkommen i vores lille hjem, igår fik jeg bikset 3 dekorationer sammen, en til advent, en til ren hygge og en til kalenderlyset.



jeg mangler stadig at lave en dekoration til nadjas bedste, men der skal jeg lige have lavet lysene færdige først.
 
1. søndag i advent betyder også at der skal trækkes en vinder i første omgang af min advents give away, det vil blive gjort til midnat hvor 2. omgang også vil blive sat igang, hvis du endnu ikke har fået meldt dig kan det nåes endnu ved at følge linket :)
 
 

fredag den 25. november 2011

julepakker og julepynt

jeg har modtaget den skønneste pude fra mia

den er lavet specielt til nadja, smølfine er hendes yndlingssmølf og hun elsker at kigge på detaljer.
puden vil være en af de gaver hun får af julemanden i løbet af julen.
 
jeg har også selv fået lavet en gave færdig
 
 
endnu et cirkel scarf

lidt julepynt til træet er det også blevet til, jeg har syet hjerter af retrostof



hvis jeg kunne nå det ville mit juletræ bestå af stof og glasting fra egen hånd, men jeg tvivler på at jeg når at producere så meget pynt selvom jeg arbejder ihærdigt på det.

i glas har jeg lavet engle som skal pryde hjemmet i december, men de skal først brændes.

pakke modtaget

jeg har modtaget en pakke fra pakkeleg nr. 1 fra camilla,

lidt forskelligt kreagrej, glasperlerne vil blive brugt til glaskunst, knappenålene til når jeg skal sy dukker fra tusindfryds bog, klistermærkerne får datteren lov til at få i en kreapakke på søndag og garnet finder jeg et godt formål til.
 
tusind tak fordi du ville lege med camilla.
 
jeg mangler at sende 2 pakker afsted i pakkeleg nr 2, dem regner jeg med at sende sammen med pakken fra min give away når jeg har fundet en vinder :)