lørdag den 11. maj 2013

Lego Wear badedragt (et reklameindlæg)

igår modtog vi den fineste pakke fra Lego Wear



pakken gjorde stor lykke, nadja kalder badedragten for en prinsessebadedragt og legomanden var dårligt samlet før han skulle leges med.

vi har i dag prøvet badedragten på, og den passer perfekt til nadjas lange slanke krop, vi har fået den hjem i en str 5 år (hun bliver 4 om en lille måned)





jeg er vild med snittet, at der er et lille skørt på gør den ekstra sød.
kvaliteten er i top, og den er efter prinsessen at dømme rar at have på, hun ville slet ikke have den af igen

dragten har jeg valgt på denne side http://www.legowear.dk/pigetoej

der er også sejt tøj til drengene, specielt den nye lego chima kollektion find Lego chima

nadja er glad for sin badedragt og vi takker Lego Wear for samarbejdet


fredag den 10. maj 2013

mors dag og lidt om håbet om at komme ind i kampen igen

jeg er helt på bar bund, hvad hulan skal jeg ønske mig i mors dags gave?

det eneste jeg kan komme på er at vi skal hygge os som familie, men kæresten vil gerne have et gaveønske.

jeg kunne ønske mig noget stof eller garn, men jeg får jo ikke syet eller hæklet en hujende fis for tiden.

jeg skal snart til sytræf, der håber jeg at blive boostet i gang igen så symaskinen kan gøre lidt gavn i stedet for at optage plads i stuen uden grund.
min plan er at klippe lidt inden jeg skal afsted så det er klar til at køre igennem symaskinen, mit håb er at jeg kan få syet minimum 3 ting så jeg kan se at jeg har fået noget fra hånden.

jeg har stof liggende klar til en solnederdel, jeg skal bare lige have købt noget rødt rib, det er så helt fjollet at jeg ikke har gjort det endnu i og med at jeg er i jobprøve næsten ved siden af stof 2000.
mit mål må vist være at besøge stof 2000 på mandag så jeg er et skridt nærmere en færdig nederdel.

jeg kan godt mærke at jeg har gået sygemeldt i lang tid, jeg er i jobprøve i 12 timer i ugen indtil videre, når jeg kommer hjem er jeg helt færdig og orker ikke meget mere end hvad der skal laves af huslige pligter, jeg håber det er en fase der går over på et tidspunkt så der er overskud til lidt af det der er sjovt og inspirerende.

jeg sidder af og til på min stol ved symaskinen og tænker nu skal det snart være, men af en eller anden grund bliver det ved tanken, mon køb af rib kan ændre på det, en sol er jo simpel at sy og tager ikke ret lang tid, det virker som en overskuelig start efter en lang periode væk fra maskinen.

hvis jeg ønskede mig garn til det længe ønskede sengetæppe ville jeg kunne sidde og hækle grannystripes i lange baner, det virker også som noget der er til at overskue, for jeg tror jeg skal holde mig til det enkle til at starte med så jeg ikke giver op på forhånd, for lang tids pause er lig med præstationsangst for mit vedkommende, hvilket gør det endnu sværere at få startet op, men jeg vil så gerne i gang igen.

undskyld det lidt rodede indlæg.







tirsdag den 7. maj 2013

mine yndlingsbøger

efter opfordring fra oline art viser jeg her mine yndlingsbøger



bøgerne er sybøger, jeg elsker egentlig alle mine sybøger, jeg elsker at hente inspiration i dem.

den første bog sy og strik børnetøj 0-3 år har jeg brugt flittigt mens nadja var lille







sy og strik børnetøj 4-10 år er jeg næsten lige begyndt at bruge






begge bøger indeholder et væld af mønstre og ideer samt et hav af fantastiske billeder.


torsdag den 2. maj 2013

store piger leger da ikke med dukker eller gør de?

for nogle måneder siden var jeg så heldig at en butik her i esbjerg solgte ud af sine giner til billige penge, så jeg kørte ud for at købe en til at vise mine kreationer frem på.

da jeg kom derud fik jeg øje på den skønneste mannequindukke som jeg bare måtte eje.

her er hun min helt egen påklædningsdukke.





lørdag den 27. april 2013

korskro hestemarked

vi har i dag været en tur på korskro hestemarked, der var et utal af boder, men jeg fandt ikke noget spændende desværre.

nadja fik til gengæld prøvet lidt af hvert, hun red på pony, kørte i 2 forskellige karruseller og hun fik også en tur i radiobilerne.



jeg beklager kvaliteten af billederne, de er taget med mobil af mormor.

vejret var ok, dog var det ikke meget vi så til solen før vi igen vendte snuden hjem.


onsdag den 24. april 2013

polkaprikker

lige nu er nadjas favorit polkaprikker, så jeg har købt lidt stof hjem der måske vil falde i hendes smag






jeg vil starte med at sy en nederdel til hende og se om det er noget hun vil bruge, hun har selv godkendt stoffet indtil videre.

bliver det en succes med nederdelen må jeg på jagt efter flere polkaprikker og så kan jeg vist godt gå hjem og vugge med mit retrostof for en stund.

jeg skal i jobprøve fra på onsdag (går langtidssygemeldt), så er spændt på om jeg kan se mig ud af at få syet lidt igen efter de førnævnte konfirmationer, men nyt stof plejer at være en god kickstarter.



torsdag den 18. april 2013

en bestemt lille dame

efter min "fiasko" med at sy en kjole til nadja har jeg taget en snak med hende om hvordan vi skal forholde os til sommerens garderobe, skal jeg sy eller købe ?

hun vil gerne have at jeg køber hendes sommertøj i år :(

jeg tror nu stadig jeg vil forsøge mig med at sy nogle shorts og nederdele til hende og måske lidt kjoler, vil hun ikke gå med det er det bare en skam.

tænk engang at man som snart 4 årig har så markante meninger om hvad man vil gå med af tøj, det kommer lidt bag på mig at det allerede er nu hun siger fra (jeg havde regnet med at det ville komme på et tidspunkt)

jeg har kigget lidt på mønstre i voksenstørrelse, for vil hun ikke at jeg syr til hende har jeg jo kun mig selv at sy til, der er jeg så mere usikker på hvor mine evner ligger.

indtil videre tror jeg at jeg holder mig til børnetøjet, men der er lige et par konfirmationer der skal deltages i før symaskinen igen får lov til at danse.