tirsdag den 28. april 2020

Give away



jeg har bestemt at jeg vil starte med en give away.





dem der kender mig andre steder end her ved at denne bog handler om min søn Phillip som vi desværre mistede den 11 november 2015, det vil jeg skrive mere om på et tidspunkt.

i 2018 kom jeg i forbindelse med forfatter Laura Pimentel Da Silva som jeg indledte et samarbejde med, og 11 april 2019 udkom så biografien om min søn.

hvis jeg selv skal sige det er den absolut læseværdig og super relevant på rigtig mange områder, bogen betyder rigtig meget for mig, den har givet Phillip en stemme og forhåbentlig vil den kunne gøre en forskel for andre unge, det er mit ønske med bogen.

på et tidspunkt vil jeg fortælle mere om tanker ideer og processen omkring bogen og hvad det har gjort for mig mentalt.

men det her er en give away så der er en der kan få glæde af denne bog.

smid en kommentar og så vil jeg trække en vinder på mors dag den 10. maj


mandag den 27. april 2020

Retur efter en lang pause.



Jeg har gået et stykke tid og tænkt over om jeg skulle genoplive denne blog, det er 6 år siden jeg har opdateret sidst da gejsten og overskuddet ikke har været til det.

jeg er stoppet med at sy og hækle for lang tid siden, det vil der komme et indlæg om på et tidspunkt.

der er løbet en del vand gennem åen på de 6 år hvilket jeg også vil skrive om løbende.

der vil være en del der ændrer sig på bloggen da jeg har ændret mig, jeg vil stadig fremadrettet dele ting jeg fremstiller dog i andre materialer og andre teknikker, det vil være mere spredt.

jeg vil berøre ting jeg har oplevet og oplever og jeg vil også skrive om familieliv og hvad jeg ellers har på hjertet.

Nadja er blevet en stor smuk pige på 10 år



jeg vender snart tilbage og tager hul på bloggens nye liv.

lørdag den 31. maj 2014

sybøger update

jeg har solgt ud af bøgerne enkeltvis og har i skrivende stund 18 bøger, 3 mønstre og 52 symagasiner tilbage






dette sælges samlet for 2000, der er også mulighed for at købe enkeltvis bare send mig en mail og jeg sender billeder og priser.

det er naturligvis billigst at købe den samlede pakke man sparer godt og vel 800 kr

torsdag den 15. maj 2014

nu stopper jeg helt

beslutningen er taget, jeg stopper helt med at sy.
jeg har ikke syet i over et år og lysten kommer ikke tilbage til mig, derfor har jeg besluttet at sætte min samling af sybøger til salg.








i alt er der 37 bøger, 54 magasiner og 17 mønstre der er nye og brugte i alle katgorier.
der er primært tale om mønstre på børnetøj i alle størrelser
prisen er 3500 pp.

flere billeder kan sendes på mail ved interesse.

mandag den 30. december 2013

farvel jul, goddag nytår.

så er julen ovre, pynten er i dag pillet ned og tilbage står nu det nøgne juletræ der venter på at manden bærer det ud.

nytåret er i vente og tankerne omkring hvad jeg gerne vil se ske i det nye år er begyndt at snurre.

jeg håber at jeg kommer i fleksjob i det nye år, men vejen er lang endnu tror jeg.

jeg håber at vi kommer i gang med nadjas værelse og køkkenet så vi kan få det ud af verden.

jeg ønsker mig mere energi og jeg håber at lysten til det kreative finder sin vej hjem til mig igen.

mest af alt håber jeg at 2014 er sødere ved mig og min familie end 2013 har været.

dette var lidt nytårstanker fra mig, håber at alle får et godt nytår og at i passer godt på jer selv og hinanden :)

lørdag den 9. november 2013

En ny vinder af den store nissedør

jeg har trukket en ny vinder af den store nissedør da den tidligere vinder ikke har henvendt sig endnu.

vinderen blev camilla kruse som modtager en mail fra mig i løbet af de næste minutter.

tillykke med gevinsten :)

torsdag den 7. november 2013

deadline for kontakt af vinderne

jeg har kontaktet den ene vinder der har en blog og håber at hende der ikke har en ser dette.

jeg har sat en deadline der hedder d. 9. november og har jeg ikke hørt noget der trækker jeg nye vindere da nissedørene gerne skulle kunne blive klar til jul