tirsdag den 15. maj 2012

to do eller ønskeliste.

jeg har i løbet af idag tænkt over hvad jeg kan sy/lave af ting og sager og er nået frem til nogle få ting.


sy.... 
tøj til nadja: (ikke at hun mangler)

haremsbukser.
hatte.
spencerkjoler.
bluse.
buksedragt. 

ting:

en sengeslange (mest fordi jeg så gerne vil sy den)
forhæng til halvhøj seng (når vi får købt sengen)
dukker (igen mest fordi jeg gerne vil lave dem) 

en ting til en ny give away.


_______________________________________


hækle......

et sengetæppe når jeg engang får købt garnet
en puf til stuen i zpagettie garn 

købe/ønskeliste

bomuldsgarn nok til et sengetæppe (sikkert en billiard nøgler)

zpagettiegarn 3 nøgler i samme farve.

ensfarvet stof til strygestofprojekter.

retrostof i større stykker.

babyfløjl i forskellige farver.

lækkert denim.





jeg mangler stadig at finde på ting at sy og hækle, så forslag og links til diy over sjove projekter modtages med kyshånd.
 

flere morgensysler

jeg går sygemeldt, derfor har jeg det meste af dagen for mig selv og dermed masser af tid til at fordybe mig.

min energi er bedst i morgentimerne så det benytter jeg mig af på bedst mulige måde, og lige for tiden er det symaskinen der tiltrækker mig.

 jeg syr tøj til nadja, men nu har hun altså snart rigeligt med tøj, så hvad skal jeg sy når garderoben er fyldt op ?

mandag den 14. maj 2012

aftenro

jeg nyder roen når det er aften og nadja er puttet, jeg nyder at sidde ved symaskinen mens jeg hører fjernsyn, det er sikkert et syn for guderne når jeg feks sidder og syr og pludselig bryder ud i latter over et eller andet de siger i fjernsynet.

her er hvad jeg har syet i aften mens jeg har hørt fjernsyn.



jeg beklager de lidt slørede billeder men det er ikke til at få dem gode uden dagslys 

weekends syning

jeg syr normalt ikke i weekenderne da jeg er sammen med familien, vi tager gerne hjem til nadjas bedste og spiser morgenmad og bruger dagen på hygge.

men igår havde jeg ekstra energi efter nadja var puttet, jeg havde den bunke af ting der var klippet så det var bare at plante sig bag symaskinen.




 det er bestemt ikke sidste gang jeg klipper en stak til at have klar til at sy, jeg havde fået klippet en hel del sidst.

jeg har stadig 4 par leggins og 3 kjoler der mangler at blive syet, og jeg satser på at jeg får klippet en god stak igen inden søndag hvor der er dømt sytræf :) 

fredag den 11. maj 2012

en smuk pakke

jeg modtog den smukkeste pakke fra line.

da posten kom med den flåede jeg den op, jeg var simpelthen så spændt på hvad hun havde blandet til mig da jeg havde bestilt en overraskelsespakke.

 hun har ramt hovedet på sømmet med hele stakken, så jeg blev rigtig glad, nu er der bare tilbage at finde på noget at sy af det og så nænne at sætte saksen i det.

store klippedag

jeg er i det lune hvor jeg ikke gider at sidde og sy, men alligevel vil jeg gerne sysle med det.
 jeg er løbet tør for bukseelastik så skal en tur i stof 2000 før jeg kan komme videre, derfor har jeg brugt morgenen på at klippe, klippe og atter klippe.



 jeg har klippet til 4 par leggins, 1 par shorts og en kjole, måske får jeg syet noget af det i dag eller måske klipper jeg bare videre.


det gør ikke så meget hvis jeg får klippet for meget, da jeg snart skal til sytræf, så kan jeg jo sy det der.


jeg prøver at få ryddet lidt ud i bunkerne af stof, jeg har voldsomt meget både velour, rib, bomuld og jersey så det er med at finde på noget det kan bruges til.
 

torsdag den 10. maj 2012

bukser med lommer




nadja er meget glad for lommer, så jeg tør næsten ikke at sy flere uden.

dette par har jeg syet idag mønstret er fra elsebeth gynther 0-4 år stoffet er hør og lommerne er en rest retro.