mandag den 3. juni 2013

ommer

jeg skulle jo til sykomsammen i søndags, men desværre var nadja stadig syg så jeg måtte melde afbud.

det jeg har klippet ligger stadig klar til at blive syet, nu skal jeg bare hanke op i mig selv og få det gjort.
til gengæld har jeg fået hæklet en del striber på nadjas tæppe, så der sker da lidt alligevel.

nadja er ved at være ovenpå igen, hun var ramt af en forkølelsesvirus, nu er hun feberfri men hun hoster stadig en del.


jeg håber at vi får arrangeret en ny sykomsammen snart, for jeg vil så gerne mødes med de søde sydamer.

tirsdag den 28. maj 2013

klargøring og en begyndelse

jeg har et sygt barn hjemme i dag, og når hun bare ligger og ser tegnefilm skal tiden jo gå med et eller andet.

jeg har fået klippet til sytræffet på søndag






nadja har selv fået lov til at vælge stoffet hvilket ikke var helt nemt.

jeg har fået klippet til en kjole, en nederdel og et par bloomers.
målet var at jeg skulle bruge hvad jeg havde på lager så jeg ikke skulle ud og købe noget som helst, det er hermed gjort, det er en skøn fornemmelse at få brugt lidt af det der fylder på hylderne, især fordi nadja er blevet anti retro og jeg har næsten kun retro liggende.

jeg har også fået taget hul på min morsdagsgave, jeg er gået i gang med et tæppe til nadjas seng





jeg bruger alle farverne, dog tror jeg at der skal suppleres med nogle flere nøgler hvis det skal ende som et sengetæppe.

og så får i lige et glimt af den syge trunte





nu glæder jeg mig bare til søndag hvor jeg skal mødes med et par skønne blogdamer og sy, måske tager jeg hækletøjet med så der er lidt at veksle mellem, men der skal jo også være tid til at sludre.

mandag den 20. maj 2013

naturen ind i stuen

vejret er lunt og det betyder at der er haletudser i vandet.

nadja har været med en tur ved søen hvor vi har fanget en god stak haletudser som vi vil have i pleje indtil de får ben, til den tid lukker vi dem ud i søen igen så de kan blive til små frøer.








vi havde haletudser sidste år ved denne tid og det vakte stor glæde at observere dem på daglig basis, det var lykken at være med til at fodre dem og se hvordan de udviklede sig.

torsdag den 16. maj 2013

så kom den

efter at være blevet inspireret af laralil bestilte jeg jo en ny sybog, og den er allerede kommet i dag.

jeg må sige at jeg er positiv overrasket, bogen rummer både mønstre til børn, voksne og boligen.
billederne er superfine og inspirerende, det er alt i alt en lækker bog.

tirsdag den 14. maj 2013

en begyndelse

det er ikke meget, men nu er jeg da kommet i gang igen.

jeg fik købt rib i går og her til aften har jeg så syet en hel sol efter denne  solberegner



det tog ikke lang tid og jeg er helt flov over at jeg skulle trække mig selv så meget op for at sy noget så enkelt, men alligevel er jeg en anelse stolt af at jeg er kommet det skridt længere ind i kampen.

nu vil jeg begynde at tænke over hvad jeg skal have klippet til når jeg skal til sytræf i vejle, for min erfaring siger at jeg får lavet mest hvis jeg har klippet hjemmefra, men først skal jeg lige nå frem til hvad det skal være og hvilket stof der må lade livet.

sy komsammen, skal du med?

carina med bloggen retrorejen har været så sød at ligge hus til en sy komsammen







jeg skal med, men vi kunne godt tænke os at være flere.
skulle det have interesse kan du melde dig til ved at maile carina (retrorejen@outlook.com )

vi skal sy, være kreative, sludre og hygge os til vi ikke orker det mere.
stedet er vejle, men jeg har plads i bilen hvis nogen gerne vil køre med.

jeg håber at vi kan samles en lille flok til en hyggelig dag.

søndag den 12. maj 2013

jeg er blevet inspireret

jeg var helt på bar bund med hvad jeg gerne ville have i morsdags gave og oven i hatten har jeg fødselsdag i næste måned så der manglede jeg også en ide.

anna med bloggen laralil lavede dette indlæg i dag og bum der var den, jeg måtte og skulle bare eje den bog.

så nu er den bestilt og jeg glæder mig til at den kommer med posten.

jeg beklager at der ikke er noget billede, men kunne ikke tyvstjæle et ordentligt et fra shoppen