tirsdag den 24. april 2012

endelig har jeg fået syet lidt

så blev bestillingskjolen færdig, jeg har lavet en i samme stil før.



billedet blev ikke helt godt da det skulle skydes i en hurtig vending inden kjolen skulle overdrages til den nye ejer.

det var skønt at få syet igen, det at få overbevist mig selv om at jeg da sagtens kunne stadig på trods af den lange pause jeg har haft.

jeg blev overbevist om at modtageren var godt tilfreds med hvad jeg har fremstillet                   (ihvertfald indtil næste gang).

nu er jeg oppe på hesten igen, så skal der dælme rides på bølgen mens den er høj.

mandag den 23. april 2012

præstationsangst



det er efterhånden længe siden jeg sidst har sat ved min symaskine men nu skal jeg altså igang igen.

jeg går og kigger til den hver dag, mens jeg frygter den som havde den skarpe tænder, jeg har en bestilling liggende på en kjole og når jeg finder tingene frem viser præstationsangsten sit grimme ansigt.

men hvad er det lige jeg er bange for?

jeg frygter at jeg ikke kan lave det godt nok og at jeg laver fejl, det værste er at jeg ved at det er en latterlig følelse, for jeg kan jo godt.

samme tid er jeg bange for at jeg er blevet "rusten" nu hvor der er gået så lang tid siden jeg sidst har syet hvilket også er en latterlig følelse da det lidt er som at cykle, man glemmer det ikke igen.

men nu har jeg besluttet mig, i aften starter jeg på kjolen så jeg kan komme op på hesten igen.

lørdag den 21. april 2012

fødselsdags give away

så kan jeg endelig skyde den lovede give away igang.

præmien :


spillereglerne.

1 lod for kommentar (kommentar er et must for at deltage)

1 lod for fast læser (nye som gamle)

1 lod for link


vinderen trækkes d. 19 maj som er en måned efter bloggens fødselsdag

pøj pøj til alle der ønsker at deltage.

opdatering i billeder

endelig har jeg fundet mit kabel, jeg var ellers ved at være desperat nok til at købe et nyt.

her kommer en serie af billeder der har lagt på kameraet, der er både julegaver og andre ting imellem men så er jeg helt up to date.

først er der lidt glas, noget var julegaver, skilpadderne var en barselsgave og stagerne er til mig selv.


det næste er fra en af vores aftens gåture


og så er der det seneste krea, det er hvad jeg indtil videre har fået fra hånden efter vi er flyttet


nu ser jeg frem til at blogge mere med billeder igen skønt at det kabel dukkede op :)


god weekend derude i blogland.


torsdag den 19. april 2012

hovsa bloggen fylder da år idag

hvordan har jeg kunnet overse det, bloggen har fødselsdag og fylder 2 år :)

jeg tror det skal fejres med en give away, men da jeg ikke har noget kabel til mit kamera må det vente til jeg kan smide billeder på.

jeg har lige indledt den vilde jagt på "stoffet" til en opslagstavle, og jeg har brug for hjælp.

det skal kunne være i stue med dette tapet og denne dug.



så hvis du har noget stof på lager der spiller godt med disse 2 ting og er stort nok til en lang opslagstavle, så er jeg villig til at betale hvad det skulle koste.

i er også velkomne til at komme med bud på noget i har set andre steder på nettet eller ude i det virkelige liv.



onsdag den 18. april 2012

øv øv øv

nu er jeg langt om længe kommet igang med at være en smule krea, jeg har hæklet 2 hatte og en hængekurv .

jeg har fået taget billeder både af det jeg har lavet og nogle stykker af blomsterne der springer ud på den rute vi går aftentur, men kablet jeg skal bruge for at overføre billeder til min computer er pist væk, det er så ærgeligt da jeg jo gerne vil have lagt billederne ind her på bloggen.

øv siger jeg bare.

jeg er blevet ret varm på at hækle i zpagettigarn selvom det kræver lidt flere kræfter end almindeligt bomuldsgarn, så nu har jeg planer om at hækle en stor hængekurv til nadjas værelse så hun har et sted til bamserne.

jeg går med en del syprojekter i mit hoved, det eneste jeg lige mangler er det famøse spark bagi for at trække mig hen til symaskinen og komme i krig.

nå men jeg tror jeg vender tilbage når det dumme kabel er dukket op, det er slet ikke det samme at skrive indlæg uden billeder de siger så meget mere end ord.

mandag den 9. april 2012

kreahunger

jeg hungrer efter at komme igang med nogle kreaprojekter igen, dog er vi endnu ikke nået sålangt at jeg synes jeg kan tillade mig at fordybe mig i stofbunkerne og symaskinen, der er heller ikke ordentligt plads endnu.

når påsken har nået sin ende har jeg planer om at bevæge mig en tur ud i stof 2000 efter en hæklenål og måske en tur forbi kvickley efter lidt nyt garn, så kan jeg komme igang med at nørkle lidt i aftentimerne og på den måde få lagt en lille dæmper på mine abstinenser.

jeg har fået lagt det vigtigste af mit stof på plads på hylderne i syhjørnet det er blevet sorteret i farver og venter bare på at blive rodet igennem og omdannet til ting og sager, jeg glæder mig til at symaskinen igen kan summe derudaf.

jeg har idag fundet det ene kamera i gemmerne, men det kamera der er brugt til at tage startbilleder i huset er endnu ikke dukket op så de billeder lader vente på sig lidt endnu, men nu har jeg trods alt mulighed for at tage billeder hvis der skulle komme noget fra min hånd :)