fredag den 10. maj 2013

mors dag og lidt om håbet om at komme ind i kampen igen

jeg er helt på bar bund, hvad hulan skal jeg ønske mig i mors dags gave?

det eneste jeg kan komme på er at vi skal hygge os som familie, men kæresten vil gerne have et gaveønske.

jeg kunne ønske mig noget stof eller garn, men jeg får jo ikke syet eller hæklet en hujende fis for tiden.

jeg skal snart til sytræf, der håber jeg at blive boostet i gang igen så symaskinen kan gøre lidt gavn i stedet for at optage plads i stuen uden grund.
min plan er at klippe lidt inden jeg skal afsted så det er klar til at køre igennem symaskinen, mit håb er at jeg kan få syet minimum 3 ting så jeg kan se at jeg har fået noget fra hånden.

jeg har stof liggende klar til en solnederdel, jeg skal bare lige have købt noget rødt rib, det er så helt fjollet at jeg ikke har gjort det endnu i og med at jeg er i jobprøve næsten ved siden af stof 2000.
mit mål må vist være at besøge stof 2000 på mandag så jeg er et skridt nærmere en færdig nederdel.

jeg kan godt mærke at jeg har gået sygemeldt i lang tid, jeg er i jobprøve i 12 timer i ugen indtil videre, når jeg kommer hjem er jeg helt færdig og orker ikke meget mere end hvad der skal laves af huslige pligter, jeg håber det er en fase der går over på et tidspunkt så der er overskud til lidt af det der er sjovt og inspirerende.

jeg sidder af og til på min stol ved symaskinen og tænker nu skal det snart være, men af en eller anden grund bliver det ved tanken, mon køb af rib kan ændre på det, en sol er jo simpel at sy og tager ikke ret lang tid, det virker som en overskuelig start efter en lang periode væk fra maskinen.

hvis jeg ønskede mig garn til det længe ønskede sengetæppe ville jeg kunne sidde og hækle grannystripes i lange baner, det virker også som noget der er til at overskue, for jeg tror jeg skal holde mig til det enkle til at starte med så jeg ikke giver op på forhånd, for lang tids pause er lig med præstationsangst for mit vedkommende, hvilket gør det endnu sværere at få startet op, men jeg vil så gerne i gang igen.

undskyld det lidt rodede indlæg.







4 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke hvorfor du er sygemeldt, det lyder som om du har "nedbrud".
    Jeg har også prøvet det, som så mange andre i dagens danmark, og det sværste er nok at acceptere at man er sat på stand by. Og det er man.......
    Men jeg PRØVEDE at lære mig selv at se på det jeg fik gjort istedet for at slå mig selv oven i hovedet med det jeg ikke fik gjort.
    Jeg satte en dagsorden der højst måtte indeholde tre gøremål.
    F.eks....bad, støvsugning, gåtur.
    Jeg satte dagsordenen om aftenen for den næste dag, så vidste jeg hvad jeg skulle når jeg vågnede.
    De kreative gøremål havde lige så høj prioritet som de praktiske så jeg ikke behøvede at føle at jeg bare lod stå til på den hverdags praktiske side.

    Det var bare for at fortælle dig at der sidder måske mange derude der kunne holde dig i hånden, for Stress er en kedelig følgesvend.

    Alt godt og mange knuss fra bedstemorkaren

    SvarSlet
  2. jeg er konstateret skizofren paranoid og har derfor op og nedture, men dine råd kan helt sikkert bruges og det at vide at jeg ikke er alene om at slås med at overskue en hverdag er en god trøst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. tusind tak for din dejlige åbenhed.
      Vi har en datter der har alle de diagnoser der kan sættes på hvad angår psykoser og paranoid adfærd. Hun er virkelig syg.
      Hun bor på institution.
      Du har en familie at tage vare på ud over dig selv, det stiller store krav ;-)
      Du ved sikkert selv at du ikke er alene, men det svære når man er syg, men ikke bor på institution er måske at du kan møde spørgsmålet om det nu er så slemt? eller er det ikke bare for at blive fri for ansvar og arbejde?

      KH bedstemorkaren

      Slet
    2. jeg har heldigvis endnu til gode at folk tillægger det dovenskab :)

      jeg er i jobprøve med henblik på noget flexjob eller pension, og jeg håber da at flex er vejen frem for mig da jeg gerne vil yde min del.

      jeg har været heldig at min sygdom er udbrudt i en sen alder og jeg derfor er rustet til at bo selv med familie og børn, jeg har været sygemeldt i 4 år her til august

      Slet